YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use

 

News

 

• Resultatlisten er klar»

 

• Information in English»

Information about the race in English

 

• Falster Jagtmarathon udsat »

Næste version af Falster Jagtmarathon finder desværre ikke sted som planlagt i sommeren 2012.

 

 

 

Falster Jagtmarathon - næste løb udsat!

 

Da jeg har været så heldig at få lov til at deltage i Ultra Trail du Mont Blanc 2012, så er jeg nødt til at bruge en masse tid på træningen op til dette løb. Dette betyder, at jeg ikke får tid til at arrangere et Falster Jagtmarathon i sommeren 2012.

 

Hvornår næste Falster Jagtmarathon så kan blive arrangeret, kan jeg desværre ikke sige.

 

 

Falster Jagtmarathon er ikke noget helt almindeligt motionsløb! Startproceduren er speciel, og ruten er flot og udfordrende.

 

På disse sider kan du finde oplysninger om løbet, ruten, hvordan du tilmelder dig, mv.

 

Information in English 

 

Løbet er gennemført!

Tusinde tak til de ca. 110 deltagere for en dejlig dag. Løbet blev præcist, som jeg havde håbet på - anderledes, hyggeligt og udfordrende.

Tågen lå desværre tæt hele dagen, men hellere tåge end snestorm!

Resultatlisten og flere fotos er nu lagt på.

 

Fotos fra Falster Jagtmarathon 2011 kan ses her!

 

Resultatliste fra Falster Jagtmarathon 2011 kan ses her! Klik på løberens navn for diplom (PDF-format).

 

Hvad er et jagtmarathon?

 

Et jagtmarathon er et helt almindeligt, individuelt løbet marathon og halvmarathon - med én undtagelse: I stedet for en samlet start, starter deltagerne individuelt, med den hurtigste til sidst, så alle slutter mere eller mindre samtidigt, dvs. en omvendt jagtstart.

 

 

Hvorfor jagtstart?

 

Jagtstart er ganske almindeligt indenfor eksempelvis langrend. Indenfor motionsløb er der nogle få løb på kortere distancer, der har jagtstart. Så vidt jeg ved, er der aldrig før blevet arrangeret et langdistanceløb med jagtstart.

 

Målet er primært, at alle kan samles efter løbet til socialt samvær over en gang let mad og drikke - også de 'mindre hurtige', som normalt kommer i mål, når alle de andre allerede har brugt alt det varme vand.

 

Et andet mål er at få alle til at løbe lidt hurtigere, end de ellers ville have gjort. Ved en jagtstart har man hele tiden hurtigere løbere bag sig og langsommere foran, så der er hele tiden hurtigere løbere, som man kan kæmpe for at holde bag sig, og langsommere løbere, som man kan forsøge at indhente.

 

Hvorfor denne rute?

 

Jeg vil gerne vise andre de flotte omgivelser, som jeg bruger til mine normale træningsruter. Her kan jeg vælge at løbe på de lange, åbne landeveje, på et dige med uhindret udsigt over Østersøen, i sandet på selve stranden, i skoven, igennem små landsbyer, forbi en herregård, mv. Alt dette er repræsenteret på ruten. Ruten har udgangspunkt i min løbeklubs (Guldborgsundløberne) klubhus, hvor der er bad, omklædning, toilet og lokaler, hvor vi kan samles bagefter til lidt mad, drikke og hyggelig snak.

For at gøre det muligt at afholde et halvmarathon, og for at mindske antallet af depoter, har jeg valgt at lade ruten være 21,1 km.

 

Hvem deltager?

 

Der deltager både almindelige motionister og supermotionister. Til det første Falster Jagtmarathon deltog både debutanter og de løbere fra Danmark, Sverige og Tyskland, som har rekorderne i flest gennemførte marathon.

 

Mere information?

 

Information om løbet kan findes her!

Information in English click here!

 

Fotos fra ruten kan ses her!

 

Velkommen på Falster!

 

Vi ses

Jørgen Steen Nielsen

www.jagtmarathon.dk

www.ultraslow.dk

 

 

 

Til information

 

 

Information in English